INSPIRATION OG NYHEDER I INDBAKKEN
Tak for din tilmelding. Vi skrives ved!
Der er opstået en fejl, prøv venligst igen. Hvis der er noget vi kan gøre, må du meget gerne skrive til info@milford.dk. Tak.

Grønne vægge - den perfekte fusion mellem arkitektur og landskabsarkitektur

Grønne vægge - den perfekte fusion mellem arkitektur og landskabsarkitektur

Man kan gøre byen grønnere på mange leder og kanter, og kun fantasien sætter grænser for hvor kreativt det kan blive. Der er mange fordele ved at gøre særligt de vertikale flader til grønne vægge – det sparer f.eks. de horisontale grønne flader, som ofte er meget eftertragtede.

Tilføjelsen af grønne vægge giver et frisk pust og et levende scenarie til en bygning, som øger de rekreative værdier og livskvaliteten for byens beboere. Det kan også ses på pengepungen, da det giver en forøget økonomisk værdi. Hvad end man ønsker at bringe nyt liv til en eksisterende bygning, eller integrere et smukt levende scenarie til sit projekt, så giver vi her et indblik i de mange positive fordele ved grønne vægge:

Æstetiske fordele

Grønne vægge er et flot levende element, der skifter farver og dynamik gennem årstiderne og stimulere alle de menneskelige sanser. Det skaber et stemningsfuldt skygge- og lysindfald, med en nærmest 3-dimensionel og kunstnerisk effekt, til en ellers bar facade. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvor smuk en grøn væg man kan skabe, ved at kombinere plantevalg, design og placering af sin grønne væg.

Rekreative fordele

Introduktionen af grønne flader til et næsten hvilket som helst sted, løfter stemningen. Bare det at kunne se og være i nærheden af grønne vægge virker afslappende, og forbedrer både det fysiske og psykiske velvære. En grøn væg kan også nedsætte trafikstøj, fordi planter absorbere 40% mere lyd, end en hård overflade. Det kan resultere i et nedsat støjniveau på op til 8 dB, og det giver mere frirum til at kunne nyde fuglefløjt og andre mere behagelige lyde end trafikstøj.

Økonomiske fordele

Ca. 30% af alle energiomkostninger i en bygning går alene til opvarmning. En grøn væg kan reducere disse omkostninger markant, fordi den tætte vegetation kan fungere som et ekstra lag isolering om vinteren, og et skyggeelement som nedkøler facaden om sommeren. Tilføjelsen af en grøn væg på arbejdspladsen giver også en højere motivation og produktivitet til medarbejderne, og øger grundværdien med mindst 15% om året. Sidst men ikke mindst, beskytter den grønne væg bygningens facade mod skader, og gør den mere brandsikker.

Naturmæssige fordele

At tilføje grønne planter stimulerer biodiversiteten og forbedrer den grønne infrastruktur, samt de generelle betingelser for dyrelivet. De mindre mobile arter der ikke kan flyve, men er afhængige af en større sammenhæng mellem grønne områder, kan bruge den grønne væg som grøn korridor. Ved hjælp af den grønne væg, kan de nå op til et grønt tag, eller over i et andet grønt område. Grønne vægge er også ideelle for fuglelivet, som kan gemme sig i den tættere beplantning og søge ly. Generelt set er grønne vægge et vigtigt element til at holde hele det lokale økosystem i balance.

Miljømæssige fordele

Der er mange miljømæssige fordele ved grønne vægge, blandt andet optagelsen af CO2 og regnvand, temperaturregulering og en forbedring af luftkvaliteten. En grøn væg lagrer CO2 og producere i stedet ilt. Planter absorbere 50% af solens stråler, og reflektere kun 30%, så det medfører en væsentlig forbedring i temperaturreguleringen og mindsker varmeø-effekten (UHI effekten), der betyder at byer generelt er 3 grader varmere end dets omgivelser. Grønne vægge optager også skadelig partikelforurening, som hvert år skaber mange helbredsproblemerfor byens befolkning, blandt andet i form af vejrtrækningsproblemer og nedsat lungefunktion.

Grønne vægge hjælper til med at mindske mange af disse miljømæssige udfordringer. Det hjælper til med at sikre, at byerne ikke ender med at blive et livsforkortende og usundt sted at bo.

Læs mere om vores løsninger indenfor grøn vægbeplantning her, eller kontakt os for at få hjælp og vejledning til dit projekt.

Before After