Forskelle mellem tunnelfaskiner og regnvandskassetter
Forskelle mellem tunnelfaskiner og regnvandskassetter
Vores nyuddannede regnvandskonsulent Aksel Jensen hjælper dig med at sammenligne tunnelfaskiner og regnvandskassetter, der ofte benyttes som LAR løsning.
Der findes mange forskellige typer faskiner på markedet, og det kan være en jungle at finde den bedste faskine-løsning, der passer til dine behov.
I den følgende artikel vil vores anlægsrådgiver Aksel Jensen, der for nyligt blev uddannet regnvandskonsulent, sammenligne tunnelfaskiner og den mere traditionelle regnvandskassette som LAR-løsning. Læs med og bliv klogere på hvordan de to typer faskiner adskiller sig fra hinanden.
Faskinen som LAR-løsning
Indledningsvist fortæller Aksel Jensen om hvilke overvejelser der er gode at gøre sig, før man vælger en faskine;
” Helt overordnet bør faskinen være den sidste udvej i forhold til regnvandshåndtering. Der findes et væld af løsninger hvor man kan indtænke beplantning og dermed øge de rekreative kvaliteter, når man skal indtænke regnvandshåndtering. Dog er det langt fra altid en mulighed, særligt i befæstede områder eller hvor pladsen er trang.”
Er der behov for at kunne opmagasinere regnvandet pga. pladsmangel eller fordi man har behov for oprensning af evt. skadeligt sediment fra regnvandet, så er en faskine en effektiv løsning. Aksel fortæller videre, at der også er et par indledende overvejelser man bør gøre sig, når man har valgt at gå videre med faskinen som LAR-løsning;
” Inden man beslutter sig for at anvende en faskine, bør man særligt overveje følgende spørgsmål;
- Hvor høj en bæreevne skal faskinen have?
-Hvilken form for drift og fremtidig vedligeholdelse har man behov for?
- Er der behov for at kunne oprense faskinen?”
Bæreevne og kapacitet
En faskines bæreevne er vigtig når faskinen benyttes i befæstede og trafikerede områder.
”Når det kommer til spørgsmålet omkring hvilken bæreevne man har behov for, er der store fordele ved at vælge en tunnelfaskine, der med sin parabolformede plastik konstruktion, opnår en ekstrem styrke.”
Den ekstreme bæreevne ved tunnelfaskiner, gør dem særligt velegnede til de større projekter, hvor der skal håndteres ”skybrudshøje” regnmængder.
I forhold til hulrumskapaciteten mellem tunnelfaskiner og regnvandskassetter er der en væsentlig forskel i måden hvorpå den samlede kapacitet opnås. Regnvandskassetter opnår deres hulrumskapacitet i plastikkonstruktionen (<90%), En tunnelfaskine som f.eks. Aquaton udnytter både hulrummet dannet af tunnelen (100%), men også hulrummene i den omkringliggende skærvematrice (40%) det giver en samlet hulrumskapacitet på 70%.
Regnvandskassetter er altså mere pladseffektive, og kan have en fordel i mindre projekter, men man bør gøre sig tanker om bæreevne, installationstid samt mulighed oprensning af disse.
Fremtidig drift og mulighed for oprensning
En anden forskel mellem tunnelfaskiner og regnvandskassetter er hvordan de driftes efter etablering, og om man ønsker at de skal kunne oprenses.
” En traditionel regnvandskassette vil relativt hurtigt stoppe til i bunden og er mere vanskelig at oprense pga. måden kassetten er konstrueret på og måden hvorpå den opnår sin styrke. Sedimentationen i bunden af regnvandskassetten medfører en begrænset nedsivning, hvilket betyder, at man oftest kun kan regne med nedsivning fra siderne af kassetten. Det bør man have med under dimensioneringen. Ved en tunnelfaskine har man mulighed for at oprense systemet helt op til 100%. Det er muligt, da vandet altid ledes til en filtertunnel, som først fyldes inden vandet herefter fordeles i systemets resterende tunneller. Det giver både mulighed for lokal nedsivning fra bunden af faskinen, men også nem adgang til at rense tunnelfaskinen efter behov”
Muligheden for at oprense en faskine kan være afgørende for at opnå engod sedimentkontrol. På dette punkt adskiller en traditionel regnvandskassettesig fra tunnelfaskinen, idet man med tunnelfaskinen kan opnå en fuldkommen oprensning af sediment, hvorefter sedimentet kan bortskaffes.
Sedimentkontrol
Afslutningsvist fortæller Aksel om det særlige fokus der er kommet på sedimentkontrol ved drift og vedligeholdelse af LAR-anlæg med faskiner.
” Som certificeret regnvandskonsulent har jeg fået et dybere indblik i hvor vigtigt det er at tænke på drift og vedligeholdelse af LAR-anlæg. Der findes mange forskellige løsninger hvorpå man kan lede overfladevandet ind i sit LAR-system. I bedste tilfælde vil overfladevandet indeholde uskadeligt sediment i form af f.eks. blade eller sand, men i andre tilfælde kan det bestå af salt, mikroplast, olie og PAH’er. Man bør derfor overveje hvordan man håndtere det materiale vandet har med sig ind i sit LAR-anlæg.”
Fremover vil Aksel fokusere mere på sedimentkontrol, da der er et øget fokus på at kunne opfange evt. skadeligt sediment fra regnvand og bortskaffe det før det ledes videre.
”Det er interessant hvordan vi får fraskilt alt det materiale – både groft og fint, inden vi leder det ind i LAR-anlægget. Jeg ved at den perfekte løsning ikke eksistere på markedet endnu, men det motiverer mig også til, at arbejde med produktudvikling og få så meget feedback på produktet jeg kan. Jeg skal snakke med mange interessenter lige fra landskabsarkitekter til forsyninger og driftsfolk.”
Uanset hvilken type faskine du vælger til dit projekt, har du nu fået en gennemgang af nogle af de væsentligste forskellemellem tunnelfaskiner og regnvandskassetter som LAR-løsning. Vi håber at du med denne gennemgang har fået et bedre indblik i de forskellige faskinetyper, og hvordan de kan supplere hinanden i forskellige LAR-projekter.