I disse år er der ikke kun fokus på planternes udseende, men i stigende grad også på deres ophav. Et vigtigt, men ofte overset led i den grønne værdikæde er planteskolerne, som har en væsentlig funktion i at sikre kvaliteten af den beplantning, der benyttes i anlæggene. Vi har interviewet Morten Schjellerup fra Birkholm planteskole om varemærket Norðîc.

Milford har været ude på en efterårs-trasketur rundt på Birkholm planteskole til en snak med salgschef Morten Schjellerup om baggrundshistorien for varemærket Norðîc, og hvordan det fortsat udvikler sig. Vi runder også nogle af nutidens tendenser indenfor naturinspirerede beplantninger og giver et bud på fremtidige tendenser.

Klimatilpasning og plantesundhed

Norðîc blev et registreret varemærke i 2013, som resultatet af et samarbejde mellem de fire planteskoler Midwest Groundcovers, Orangeriet Nandina, Nygaards Planteskole og Birkholm Planteskole. I dag omfatter Norðîc 62 unikke sorter, men udvikles fortsat og udvides løbende, når nye sorter optages i varemærket. Om baggrunden for at oprette varemærket fortæller Morten Schjellerup:

- Med Norðîc ville vi lave en fælles linje og en fælles retning, som kunne samle kræfterne under en fællesbetegnelse. Vi ser desværre ofte, at der er forskellige typer planter på plantelisterne, som ikke nødvendigvis er særligt hårdføre overfor det danske klima, og derfor ikke velegnede til at kunne holde i mange år. Med Norðîc har vi lavet nogle fælles guidelines overfor vores kunder, men også andre interesserede, for at kunne dokumentere, at alle sorter der indgår i Norðîc er robuste og velegnede til at kunne vokse i det nordiske klima.

Morten Schjellerup er som salgschef hos Birkholm Planteskole primært med fra den rådgivende ende af bordet, men han er også med til at opformere og prøvedyrke nye sorter til Norðîc. På den måde holder han stadig fingrene grønne.

-Hos Birkholm er det vores ønske at levere planter af høj kvalitet til vores kunder, som i princippet er alle der arbejder professionelt med beplantning. Planterne skal leve op til de krav og tanker, som vores kunder har. Man skal huske på, at planter er levende materiale, så der vil altid være en lille naturlig variation i deres udseende. Hvis man har set en plante vokse på en bestemt måde på én planteskole, er det ikke sikkert, at den findes på andre planteskoler, fortæller Morten Schjellerup.

 En sorts ægthed

At lave et kvalitetsstempel som Norðîc kan være en yderst fordelagtig værdi foranlægsbranchen, da det er med til at sikre, at den ønskede beplantning passer til de anlæg, de skal vokse i. Samtidig undgå man at bruge tid og kræfter på at reetablere og genplante.

Kravene er mangeartede for, at en plante kan komme med i varemærket Norðîc. Vigtigst af alt skal det sikres, at planterne er klimatilpasset det nordiske klima, har en høj plantesundhed og en stor robusthed overfor forskellige dyrkningsforhold. Derudover sættes der krav til, at sorten er af 100% ægte og ensartet kvalitet og med et kendt produktionsforløb i de planteskoler, der er indgået aftale med.

- Et godt eksempel er Geranium oxonianum Norðîc®. Mange planter bliver solgt uden Norðîc varemærket, men så er der ikke nogen garanti for, at planten stammer fra dens originale ophav. Men med Geranium oxonianum Norðîc® har vi sikret et eksemplar, der stammer 100% fra den originale kerneplante, og det er den, vi bruger i Norðîc og og bygger videre på, fortæller Morten Schjellerup.

Grunden til at det kan være vigtigt at kende til plantens genetiske ophav er for at sikre, at planten stammer fra en sort, som man netop ved er tilpasset det nordiske klima.

- Når man begynder processen med at tage noget plantemateriale og hele tiden reproducere det, så mister man efterhånden noget af de oprindelige kvaliteter, idet at der hele tiden vil komme en lille variation. Det er den proces med at gå tilbage og bruge plantematerialet direkte fra kerneplanten som vi følger med Norðîc. Det skaber også en række unikke planter, som vi har fået med i varemærket, og som ikke fås andre steder, fortæller Morten Schjellerup.

Typisk tager hele processen fra at en sort er gennemtestet, og til at den kan blive optaget i varemærket, en årrække. En proces der kan vare fra ti til 20 år.

- Af og til kan man finde en variation af den enkelte plante, som er anderledes og skiller sig ud. Så udvælger man den, producerer videre på den, og observerer, om det er noget, der rent faktisk holder.

Mange af sorterne i Norðîc er således forædlede udgaver af kendte nordiske sorter, forklarer han.

-  I eksemplet med Geranium, er det en forædlet udgave, som blev udvalgt af de danske staudegartnere (bl.a.Rødbylund Stauder og Lammefjordens Stauder) Moderplanten er videregivet til Hennecke Stauder og nu også Staudegården. På den måde ved man 100%, at planten stammer fra den originale kerneplante.

Havner en sort under varemærket Norðîc, er den også beskyttet i og med, at andre ikke kan bruge varemærket, medmindre der er indgået en aftale. 

Alle kan være med

Norðîc varemærket giver også mulighed for at få flere med på vognen, da det ikke er en lukket klub.

- Hvis andre planteproducenter ønsker at være med i varemærket eller har nogle sorter, som de gerne vil have med, kan vi prøvedyrke dem igennem en årrække. Opnås der en enighed om, at det er en holdbar sort, kan den komme med ind under varemærket, og planteproducenten kan få nogle procenter af salget. Vi er lige så interesserede i at få flere producenter med i varemærket, så vi også på den måde kan få en lille forretning ud af det, og få udbredt kendskabet til Norðîc, fortæller Morten Schjellerup.

Nye tendenser hos planteskolerne

Selve måden hvorpå planterne vokser, bliver der sat et nyt lys på i de senere år. I flere og flere anlægsprojekter begynder der at komme en efterspørgsel på f.eks. træer, der kan vokse på mere unikke måder frem for traditionelt mere strømlinet.

Morten Schjellerup fortæller om nogle af nutidens efterspørgsler:

- Vi ser en ny efterspørgsel typisk på vores hjemmehørende arter, der kommer fra frø f.eks. Prunus avium eller Tilia cordata. Det har blandt andet noget at gøre med, at man ønsker nogle arter, der er gode for biodiversiteten. Udfordringen kan dog være, at hvis disse arter skal produceres som bytræer, så vil de ikke kunne leve op til de krav, der er fra bytræers- og vejtræers standard. Bruger man de kendte sorter som Prunus avium ”Plena”, sikrer man samtidig, at de vokser på en god, ensartet måde. Men det kommer igen meget an på, hvad der ønskes for projektet. Vi synes, det er spændende at arbejde med begge dele, da begge dele har hver sine fordele.

I sidste ende handler det om at leve op til det visuelle udtryk der ønskes for projektet. Og her gælder det en god dialogproces med planteskolen.

- Det er tit en dialog-proces at finde den helt rette plante, så vi kommer så tæt på det visuelle udtryk, og de ønsker, som vores kunder gerne vil have. Det er dem, der kommer med beskrivelserne af de planter de ønsker, og så forsøger vi at leve op til de tanker og krav, som de har. Og det er vores mest fornemme opgave at gøre det.

‍

‍

Pasning og pleje er alfa og omega

Til sidst giver Morten Schjellerup også et par gode råd med på vejen i forhold til træernes trivsel inde i byens miljø, hvor der ofte er meget belægning.

- Mangel på vanding eller manglende pasning er de største årsager til, at bytræerne mistrives. En landskabsarkitekt spurgte f.eks. om, hvor meget vanding der egentligt skal til for et bytræ pr. sæson. Hun havde tænkt at 13 gange pr. sæson, som løber mellem april-september, og som oftest er det, der står beskrevet i udbud, langt fra er nok. Og det har hun ret i. Vanding og et passende vækstmedie er fuldstændig essentielt, uanset hvor hårdfør planten er. Men derudover kan man bruge Milfords rodvenlige bærelag, da jeg har set mange gode resultater med dem. Blandt andet på Ballerups banegårdsplads, der er et vellykket projekt. Det er især blevet så vellykket fordi, at træerne har fået gode vækstvilkår i de rodvenlige bærelag. Målet med beplantningen på Ballerup banegårdsplads var, at få træerne til at trives, så de kan vokse sig store. Og her er det godt at sørge for et rodvenligt bærelag til træernes rødder. Desværre ser vi den dag i dag, at mange af de træer der skal plantes ud i anlæggene ikke er lavet til at stå der i 60 eller 100 år, men måske kun i 20-30 år, hvorefter der bygges noget nyt. Men vi ser gerne hos Birkholm planteskole, at de træer og planter vi leverer til byens rum kan trives og bliver stående i mange år.

‍