INSPIRATION OG NYHEDER I INDBAKKEN
Tak for din tilmelding. Vi skrives ved!
Der er opstået en fejl, prøv venligst igen. Hvis der er noget vi kan gøre, må du meget gerne skrive til info@milford.dk. Tak.

Sikkerhed i design: Hvordan HVM-løsninger kan skabe merværdi i byens rum

Sikkerhed i design: Hvordan HVM-løsninger kan skabe merværdi i byens rum

Sikkerhedsforanstaltninger imod terrorangreb er blevet et velkendt syn i byens offentlige rum. Men hvordan gør vi sikkerhedsforanstaltningerne til en naturlig del af byrummet, uden at virke afskrækkende? Og hvordan undgå vi, at byens offentlige rum ender med at lukke sig om sig selv, i forsøg på at udelukke terrortrusler? Løsningen finder vi i en designdreven tilgang til fysisk sikring af byens rum, som arbejder helhedsorienteret.

I de seneste år, er terrortruslen i byen vokset. Fysisk sikkerhed er blevet en presserende nødvendighed i vores hverdag, og der er mere end nogensinde behov for at designe vores offentlige rum, så vi kan føle os sikre.

Men sammen med behovet for at terrorsikre byens rum, rejses et socialt dilemma: Vi vil gerne gøre byen et sikkert sted at færdes i, holde risikoen for terrorangreb ude, men samtidig tiltrække mere byliv på gader og pladser, og brug af byens mange tilbud - En forudsætning for vores velbefindende og helbred.

Sikkerhed i design

I den senest publicerede ”Nordic Safe Cities Guide” af Nordic Safe Cities, foreslår den tidligere partner hos Gehl Arkitekter Camilla Van Deurs, hvordan byen med fordel kan adoptere tilgangen om at skabe sikkerhed i design, og udforske mulighederne for at lave multifunktionelle sikkerhedsløsninger der kan agere siddepladser, plantebede mm. og samtidig indeholde skjulte sikkerhedsforanstaltninger. På denne måde kan sikkerhedsløsningerne give merværdi til byens rum, og inviterer til ophold og brug af byen, præcis som vi ønsker det.

I den akademiske verden, refererer disse former for multifunktionelle sikkerhedsløsninger, til noget der giver en øget grad af ”acceptabilitet”. Professor Jon Coaffee ved Warwick Universitet i England har undersøgt forholdet mellem urban design og sikkerhed, og hvordan sikkerhedsforanstaltninger mod urban terror kan designes til byens rum, så de ikke alene fokusere på effektivitet, men også på deres ”acceptabilitet” fra brugerne af byens rum.

Det viser sig at denne type af helhedsorienterede sikkerhedsforanstaltninger er stærkt favoriseret af brugerne af byens rum, fordi de ikke virker afskrækkende. I stedet bidrager de med merværdi.

Det vil aldrig blive muligt at sikre vores offentlige rum mod enhver tænkelig trussel. Men vi kan undersøge potentialet for at skabe merværdi ud af vores sikkerhedsløsninger, så de både er effektive i forhold til HVM (Hostile Vehicle Mitigation) og indeholder multifunktionelle elementer, som byboerne kan benytte sig af på en ansvarlig måde.

Kontakt os for at høre mere om vores designdrevne tilgang til fysisk sikkerhed. Vores nye Contrast Freestyle Safe koncept, hjælper dig med at opgradere dit design med en certificeret sikkerhedsløsning, der lever op til standarden for HVM.

Relaterede produkter

No items found.
Before After