INSPIRATION OG NYHEDER I INDBAKKEN
Tak for din tilmelding. Vi skrives ved!
Der er opstået en fejl, prøv venligst igen. Hvis der er noget vi kan gøre, må du meget gerne skrive til info@milford.dk. Tak.

Bytræer har ret til at trives

Bytræer har ret til at trives

Grønne Byer

De fleste ønsker sig mere grønt i byerne, både for at glæde borgerne, men også fordi træerne kan have en vigtig rolle indenfor klimatilpasning. Dog, er det er ikke nogen hemmelighed at mange bytræer hurtigt kan få det svært i de travle bymiljøer. Det kan skyldes mange ting. Træerne kan mangle plads til at vokse, jorden kan være kompakt, eller der er for lidt af den. Det er bare nogle få af udfordringerne for bytræerne. Det er derfor essentielt at designe byens plantehuller, så træerne kan trives mange år ud i fremtiden.

Design dit plantehul

I Danmark etableres der ofte plantegruber, hvis størrelse gør at træet aldrig kan udfolde sit potentiale. Hvis vi ønsker store og frodige træer, der kan forsyne os med herlighedsværdier og mikroklimatiske bidrag, så skal vi tilbyde træerne langt bedre vækstforhold. Gruberne skal være større og vækstmediet skal være egnet og ukomprimeret så det kan forsyne træet med vand og næringsstoffer. Andre lande er langt foran os når det kommer til prioritering af rodvolumen. Mange plantehuller rummer en totalvolumen på måske 5-7 m3. Er de etableret med gartnermakadam, der typisk indeholder 25-30% jord, er det tilgængelige jordvolumen på maksimalt 2 m3. Etableres træerne i vækstceller, kan mere end 90% af volumenet fyldes med vækstmedie. Derved opnås allerede her mere end en tredobling af tilgængeligt volumen på det samme overfladeareal. Når vi taler fremtidssikrede plantegruber, bør vi lade os inspirere af eksempelvis tyske GALK, gruppen af fremtrædende bytræsfolk samt en lang række af USA’s storbyer. Her stræber man imod plantegruber med rodvolumner på 15-25 m3 pr. bytræ. Plantegrubers tilgængelige rodvolumen bør sigte mod 20-25 m3 og som minimum 10 m3. Ellers bør man genoverveje sit træplantningsprojekt eller reducere antallet af træer og optimere kvaliteten i de tilbageværende plantegruber. Ellers må man bruge små træer, der bedre kan nå deres klimaks før plantegrubens volumen begrænser dets vækst. Omkostningerne til en mere optimal plantegrube er i det samlede billede ikke en væsentlig merudgift, da den primære udgift allerede ligger i selve etableringen, frigravning og indbygning af rodvenligt bærelag og vækstmedie. De samlede omkostninger for indkøb af træer, etablering, pleje og vedligeholdelse er de samme uanset om der skabes utilsvarende eller optimale forhold. Undersøgelsen af lindetræerne på Kongens Nytorv i København, udført i forbindelse med metrostationens udvidelse, taler tydeligt for et øget fokus på plantegrubens dybde. Det gælder både totaldybden og den effektive dybde med rodvenligt bærelag. Hvis vækstforholdene er tilstrækkelig gunstige, kan plantegrubens effektive dybde sagtens være både 75 og 100 cm hvis ikke også mere.

Det salte vintervand

En af de helt store udfordringer for LAR-løsninger under danske forhold er vejvandet med de store mængder salt. Det er selvsagt bedst at holde salt overfladevand væk fra rodzonen, enten ved at lede det til kloaksystemet eller ved at bruge miljøvenlige tømidler.

Borgergade, København

Med DeepGreen kan saltholdigt vand håndteres, særligt hvis man arbejder med forskellige vækstmedier, f.eks. med et reduceret indhold af muld. Forudsætningen er at myndighederne kan tillade saltholdigt vand i plantegruben hvor der sker en vis infiltration. Milfords sluseløsning KerbCell kan bruges til at afskære overfladevandet i de mest udsatte vintermåneder og forsat lede saltvandet til kloak. Alternativt kan bunden af plantegruben forsegles, så afdræning udelukkende sker til kloak. Mulighederne kan udfordre kommunernes lyst og mod til at prøve nye løsninger af. Erfaringer fra Stockholm indikerer at der med det rette vækstmedie, ikke ses nævneværdige saltskader. Der er også danske eksempler hvor træer trives selv om de står i græsrabatter der modtager alt overfladevand hele året. Forskellen er at disse træer ikke udsættes for den samme vandknaphed og de små plantegruber som de fleste bytræer.

Rensning undersøges

Rensningseffekten af overfladevand med vækstceller eller bærelagssystemer er dokumenteret. Der er et par foreløbige videnskabelige resultater for renseeffekter i en jordmatrix opbygget af vækstceller. Ved prøvetagning er der konstateret tydelig reduktion af både total kvælstof og fosfor. Der er også konstateret reduktion i TSS, zink og kobber. Med DeepGreen forventer vi en tilbageholdelseseffekt og rensning i vækstmediet ligesom det man ser ved biofiltrerende anlæg og regnbede. Omfanget er ved at blive undersøgt i et pilot- og innovationsprojekt i København. Vi forventer at have de foreløbelige resultater senere i år.

Drift og billigere pleje

Klassiske LAR-anlæg som forsinkelsesbassiner, trug, render og regnbede kan nemt ’opleves’ som barrierer. De kan også have problemer med erosion, tilklogning og mistrivsel med vegetationen. Nogle løsninger, særligt indløb, ligner tekniske installationer der ikke nødvendigvis pryder vejen. Det er ulemper som man ikke oplever med en løsning som DeepGreen. Det betyder også driftsudgifterne kan reduceres hvilket kan være en hjælp i landets kommuner hvor driftsbudgetterne konstant beskæres.

Creating liveable cities