København

Kongens Nytorv

COWI A/S

Siden metrostationen på Kongens Nytorv i København blev indviet i 2003, er 23.700 passagerer hver dag stået enten af eller på ved den historiske plads midt i København. Dertil kommer de mange københavnere og turister, der nyder en solskinsdag i Nyhavn, eller som bare går en tur i Indre By. Siden 2019 har de kunne nyde den nye og opdaterede plads med 80 Kejserlindetræer, der omkranser den majestætiske rytterstatue af Christian d. 5.  

Pladsen har altid haft “Krinsen” – en kreds af træer –, der skaber det grønne og imponerende byrum. Men da de tidligere elmetræer blev ramt af elmesyge, er de i dag udskiftet af lindetræer – dog efter helt specifikke instruktioner, der sikrer, at træerne bevarer den historiske værdi og det samme smukke udtryk. 

Stratacells overtager for gartnermakadam  

De oprindelige elmetræer var plantet i gartnermakadam, den særlige blanding af jord og sten, som kan benyttes i forbindelse med træplantning i byområder. Men for at give de nye træer de bedste vækstbetingelser blev det erstattet af hele 15.000 Stratacells, bærelagsceller, som sikrer træernes rødder optimale vilkår og store mængder af ukomprimeret jord. De 15.000 Stratacells skaber en samlet volumen på godt 925 m3.  

Stratacells er et avanceret bærelagssystem til plantehuller, som er særligt egnede i byer, taghaver eller steder med høj belastning, hvor pladsen under belægningen er sparsom. Der er desuden installeret underjordiske vandingssystemer, som sikrer, at træerne får nok vand – også i mere tørre perioder i løbet af året.  

Særlige historiske krav  

Den nye plads blev transformeret som konsekvens af udgravningerne i forbindelse med etableringen af den nye Metro. Og det er langt fra en helt almindelig opgave at genetablere et så ikonisk byrum som Kongens Nytorv, hvor det er vigtigt at tage hensyn til historiske forhold. Det gælder bl.a. udformningen af træerne, som blev en helt særlig opgave for Birkholm plantage, hvor træerne midlertidigt blev plantet og plejet, indtil pladsen var færdiganlagt. 

Men det gælder også selve plantehullerne, som skulle laves i en særlig form, og som krævede særlige egenskaber af projektets entreprenør, Barslund. For os var det en helt særligt – og særligt spændende opgave – at arbejde tæt sammen med COWI og Københavns Kommune om at sikre “Krinsens” historiske værdi.  

I dag kan vi se, hvordan træerne ikke kun skaber en smuk og ikonisk plads, men også er et imponerende syn i deres egen ret.  

 


År
April 2018 - september 2019
Sted
København
Arkitekter
LandskabsArkitekter
COWI A/S
Bygherre
Metroselskabet & Hovedstadens Letbane
Entreprenør
Barslund A/S


Produkter i brug

Before After

Udvalgte cases

INSPIRATION OG NYHEDER I INDBAKKEN
Tak for din tilmelding. Vi skrives ved!
Der er opstået en fejl, prøv venligst igen. Hvis der er noget vi kan gøre, må du meget gerne skrive til info@milford.dk. Tak.