Oslo, Norge

Thorbjørn Egners Plass

Grindaker

Vi hjælper træer i hele Skandinavien med at trives. Her har vi leveret vores træplantningsløsning til de smukke kirsebærtræer på Thorbjørn Egners Plass i Oslo. Det hjælper til med at sørge for at træerne vil stortrives mange år fremover.

Thorbjørn Egners Plass ligger godt placeret på en lille forhøjning foran Kampen Kirke i den østlige del af det centrale Oslo. De hyggelige omgivelser mellem karakteristiske træhuse i traditionel norsk stil, har gjort kvarteret og pladsen ved kirken kendt som Oslos ”Montmatre”.

Optimale vækstforhold i en ukomprimeret jordvolumen

De blomstrende kirsebærtræer på pladsen er plantet med vores træplantningsløsning bestående af det rodvenlige bærelagssystem RootSpace, det passive vandingssystem AquaAirbox og rodbarrieren ReRoot.

En af de mest essentielle faktorer som forbedrer et bytræs trivsel, er at sikre en ukomprimeret rodvolumen omkring dets rødder. I en ukomprimeret jordvolumen får rødderne adgang til mere vand, næringsstoffer og udluftning, hvilket medfører at det kan vokse sig stort og stærkt og trives i mange flere år.

I den tætbefolkede by er udfordringen ofte at bytræerne har en markant kortere levetid. Pladsmangel, tung belastning og mange hårde overflader, medfører ofte at jorden bliver kompakt rundt om træets rødder, og udluftningsmulighederne begrænses. Vores træplantningsløsning er med til at begrænse disse udfordringer, og sørger for en ukomprimeret jordvolumen rundt om træernes rødder, samt udluftning, som giver de mest optimale vækstbetingelser for træerne på Thorbjørn Egners Plass.

Hyggelige omgivelser med smukke træer

Den lille nye kirsebærlund på pladsen giver dejlig skygge om sommeren, flotte høstfarver om efteråret, og springer ud med flotte lyserøde blomster forår efter forår. Det giver nye rekreative kvaliteter for de besøgende, som kan slappe af på bænkene, nyde udsigten til kirken og det hyggelige træhuskvarter mange år fremover.

År
2021
Sted
Oslo, Norge
Arkitekter
LandskabsArkitekter
Grindaker
Bygherre
Bymiljøetaten i Oslo kommune
Entreprenør
ViaNova plan og trafik


Produkter i brug

Before After

Udvalgte cases

INSPIRATION OG NYHEDER I INDBAKKEN
Tak for din tilmelding. Vi skrives ved!
Der er opstået en fejl, prøv venligst igen. Hvis der er noget vi kan gøre, må du meget gerne skrive til info@milford.dk. Tak.