Halmstad, Sverige

Brogatan, Halmstad Kommune

Da den centrale Brogatan i Halmstad skulle renoveres, måtte man desværre fælde gamle træer. Men i deres sted er der plantet nye af flere forskellige sorter for at styrke biodiversiteten. De nye træer har fået bedre betingelser end de gamle, så den kan trives i de barske omgivelser, som trafikåren giver.

Træløsninger både over og under jorden  

Brogatan er på mange måder et godt eksempel på, hvordan man med innovative designløsninger kan udligne de udfordringer, som byområder giver nye træer. I dag trives træerne på den travle gade og skaber et godt, sundt og hyggeligt bymiljø for befolkningen, gæster og turister.  

Træerne er blevet plantet i rodvækstcellerne StrataCells kombineret med rodbarrieren ReRoot , som gør rodnettet i stand til at vokse og sprede sig uden at blive indskrænket af den hårde belægning – og omvendt også uden at trænge igennem og ødelægge den nye asfalt. StrataCells sørger for, at jorden omkring rodnettet ikke bliver for komprimeret, og det skaber et perfekt udgangspunkt for, at træet kan vokse sig stort.  

Samtidig er der installeret underjordiske udluftningssystemer, mens træriste og træbeskyttere sørger for, at træet ikke bliver beskadiget af parkerede cykler eller fodgængere.  

Beskyttelse i et særligt udsat område

Træer skaber livskvalitet, sundhed og velvære i byområder. Men selv er de meget udsatte – særligt når de er unge. Vores bedste råd er, at man altid planter så store, nye træer som muligt, da det giver et bedre udgangspunkt og samtidig minimerer risikoen for hærværk.  

I Brogatan kører gadens busser blot to meter fra træernes plantehuller, og havde der ikke været StrataCells, ville den jord, som træerne skal bruge til at vokse i, blevet voldsomt komprimeret på kort tid. Men det har ikke været tilfældet, og derfor kan vi i dag se resultatet i Halmstad by, hvor de grønne træer stortrives.

År
2017
Sted
Halmstad, Sverige
Arkitekter
LandskabsArkitekter
Bygherre
Halmstad Kommun
Entreprenør


Produkter i brug

Udvalgte cases

INSPIRATION OG NYHEDER I INDBAKKEN
Tak for din tilmelding. Vi skrives ved!
Der er opstået en fejl, prøv venligst igen. Hvis der er noget vi kan gøre, må du meget gerne skrive til info@milford.dk. Tak.