Hagdalen
Hagdalen park ligger på en grøn strækning, der forbinder forstæderne Hagsätras og Rågsved udenfor Stockholm. Parken består af et smukt naturområde med græs, træer og klipper og indeholder bl.a. en indhegnet boldbane, et skateranlæg og basketballbane og legeredskaber til de små. Altsammen til stor glæde for folk i området.
Parken er dog med årene blevet nedslidt og har haft brug for en kærlig hånd. Den er derfor blevet en del af renoveringsprojektet “Greener Stockholm”, der har til formål at udvikle byens parker og naturområder. I renoveringen af Hagdalen har der været fokus på at skabe en sikker park, som er tilgængelig for alle.
Specialfremstillet bænkesystem til legeområde
Til legeområdet har vi leveret og installeret vores Contrast Freestyle, til et omfattende pulverlakeret bænkesystem.
Designet af bænkene, farvepaletten og valget af træ er udviklet i tæt samarbejde med projektets landskabsarkitekter. Bænkene er blevet specialfremstillet og sikrer, at landskabsarkitekterne får præcis det udtryk og funktioner, de ønsker.
Resultatet er et bænksystem, der inddeler legepladsen i forskellige områder. Her kan børnene kravle på legeredskaberne eller lege med sand, men også sidde, tage et lille hvil og spise en madpakke. Bænkene inviterer ligeledes til, at de voksne kan sidde og kigge på. De forskellige niveauer og bænkenes buede kanter bidrager til et dynamisk udtryk.
Pulverlakeringen i den fremtrædende turkis-blå sammen med træsorten giver den tidligere nedslidte legeplads fornyet liv.